Business i Hillerød: Erhvervslivets vækst blev mødt af pres på mobilitet og faglært arbejdskraft
September 2026 blev præget af en tydelig erhvervspolitisk udfordring i Hillerød Kommune: Kommunen rykkede frem i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, men lå fortsat blandt de lavest placerede kommuner. Samtidig havde Hillerød Kommune fortsat arealer til erhvervsbyggeri i Favrholm, og kommunens erhvervsservice havde tilbudt virksomheder hjælp om blandt andet grunde, byggesager og rekruttering.
Kort overblik
Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed blev offentliggjort 2. september 2026. Hillerød Kommune gik to pladser frem og endte som nummer 79 blandt landets kommuner. Fremgangen ændrede dog ikke ved, at kommunen fortsat lå i den tunge ende af ranglisten, og virksomhederne pegede især på transport og infrastruktur som områder med behov for forbedring.
Målingen viste også, at Hillerød Kommune blev placeret som nummer 91 og sidst blandt kommunerne, når det gjaldt indsatsen for at sikre god mobilitet. Det gjorde trafikale forhold til et centralt erhvervspolitisk tema i september. For virksomhederne havde mobiliteten betydning for varetransport, medarbejdernes pendling og adgangen til kunder og samarbejdspartnere.
På arbejdsmarkedsområdet fremgik det, at virksomheder i Hillerød havde behov for flere medarbejdere, herunder faglærte som smede, industriteknikere og elektrikere. Samtidig faldt andelen af unge i Hillerød, der søgte en erhvervsuddannelse, fra 16,3 procent i 2025 til 12,5 procent i 2026. Udviklingen gjorde rekruttering og forbindelsen mellem skoler, erhvervsuddannelser og lokale virksomheder relevant for kommunens arbejdsmarked.
Kommunens egen erhvervsside oplyste i september, at der blev udbudt arealer til erhvervsbyggeri i Favrholm. Herudover havde Hillerød Kommune henvist virksomheder til Kvik Erhverv, hvor virksomheder kunne få hjælp til spørgsmål om blandt andet køb af grunde, byggesager og rekruttering. Det gav virksomhederne én indgang til flere kommunale erhvervsrelaterede spørgsmål.
- Hillerød Kommune rykkede to pladser frem til nummer 79 i DI’s måling.
- Mobilitet og infrastruktur var fortsat blandt de største lokale erhvervsudfordringer.
- Behovet for faglærte medarbejdere stod centralt i målingen.
- Andelen af unge, der søgte en erhvervsuddannelse, faldt til 12,5 procent.
- Favrholm blev fortsat markedsført som område for erhvervsbyggeri.
Erhvervsvenlighed og trafikale forhold
DI’s måling blev gennemført for 17. år i træk og byggede i 2026 på svar fra 7.789 virksomheder. Deltagerne omfattede virksomheder inden for blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service. Resultatet gav derfor et bredt billede af virksomhedernes vurdering af kommunale rammevilkår, selv om målingen ikke var en opgørelse over alle virksomheder i Hillerød Kommune.
Hillerød Kommunes placering som nummer 79 viste, at der var sket en mindre fremgang sammenlignet med året før. DI beskrev samtidig placeringen som fortsat udfordrende. For den lokale erhvervsdebat betød det, at fremgangen ikke kunne stå alene. Kommunens arbejde med service, sagsbehandling og fysiske rammer blev fortsat vurderet i sammenhæng med virksomhedernes oplevelse af hverdagen.
Transport og infrastruktur skilte sig ud som et særligt problemområde. Virksomhederne udtrykte utilfredshed med de trafikale forhold, mens kommunen i mobilitetsdelen blev placeret som nummer 91 og sidst. For erhvervslivet havde det konkret betydning, fordi forsinkelser og begrænset fremkommelighed kunne påvirke leveringstider, pendling og rekruttering på tværs af Nordsjælland.
Målingen pegede dermed på en forskel mellem Hillerød Kommunes erhvervsmæssige tiltrækningskraft og de praktiske vilkår for at drive virksomhed. DI oplyste, at flere virksomheder flyttede til Hillerød eller udvidede, og at der var kommet flere private arbejdspladser. Samtidig viste mobilitetsresultatet, at vækst i virksomheder og arbejdspladser stillede større krav til vejnet og transportforbindelser.
Favrholm og kommunens erhvervsservice
Favrholm var i september fortsat et konkret område, hvor Hillerød Kommune havde udbudt arealer til erhvervsbyggeri. Kommunens erhvervsside beskrev muligheden for, at virksomheder kunne finde grunde, ejendomme og jord til salg. Arealudbuddet var relevant for virksomheder, der ønskede at etablere sig eller udvide fysisk, og for kommunen var det en del af arbejdet med at skabe plads til nye erhvervsaktiviteter.
Erhvervsarealer havde også en direkte forbindelse til de trafikale udfordringer, som DI’s måling fremhævede. Når virksomheder etablerede sig i et område, blev behovet for adgang til medarbejdere, leverandører og kunder større. Derfor blev udviklingen af Favrholm ikke kun et spørgsmål om byggegrunde, men også om den infrastruktur, der skulle understøtte virksomhedernes daglige drift.
Hillerød Kommune havde i september fremhævet Kvik Erhverv som indgang for virksomheder med spørgsmål om blandt andet køb af grunde, byggesager og rekruttering. Den tværgående funktion kunne gøre det lettere for virksomheder at finde frem til den relevante kommunale kontakt. For virksomheder, der stod med en konkret etablering eller byggesag, var det især vigtigt at kunne afklare flere forhold uden at skulle navigere mellem mange forskellige indgange.
Kommunens erhvervsservice omfattede også hjælp til at finde medarbejdere gennem jobcentrets virksomhedskonsulenter og Nordsjællands Rekruttering. Det var centralt i en kommune, hvor virksomhederne ifølge DI efterspurgte flere medarbejdere og især faglærte kompetencer. Sammenhængen mellem erhvervsarealer, kommunal service og rekruttering blev derfor et praktisk vilkår for både nye og eksisterende virksomheder.
Arbejdskraft og erhvervsuddannelser
Rekruttering var et af de tydeligste arbejdsmarkedstemaer i september. DI’s undersøgelse beskrev et behov for medarbejdere i blandt andet smedefaget, industrien og elområdet. Disse kompetencer var knyttet til produktion, teknisk drift, installationer og byggeri, og manglen på kvalificeret arbejdskraft kunne gøre det vanskeligere for lokale virksomheder at udvide eller fastholde aktiviteter.
Samtidig faldt andelen af unge i Hillerød, der søgte en erhvervsuddannelse, fra 16,3 procent i 2025 til 12,5 procent i 2026. Tallene pegede på en udfordring for den langsigtede tilgang til faglærte medarbejdere. For virksomhederne gjorde det behovet for tidlig kontakt til unge, praktikpladser og et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner mere konkret.
Udviklingen havde betydning ud over de enkelte virksomheder. Faglærte medarbejdere var nødvendige i flere af de brancher, som indgik i DI’s måling, herunder byggeri, fremstilling, transport og tekniske servicefunktioner. Hvis tilgangen til erhvervsuddannelser faldt, kunne virksomhederne få sværere ved at besætte stillinger, mens kommunen samtidig skulle håndtere presset på et arbejdsmarked med flere private arbejdspladser.
Hillerød Kommunes jobcenter og de regionale rekrutteringsfunktioner havde derfor en rolle i at forbinde virksomheder med ledige og potentielle medarbejdere. Den kommunale indsats kunne ikke i sig selv ændre søgemønstrene til ungdomsuddannelserne, men den kunne understøtte virksomhedernes rekruttering her og nu. I september stod den dobbelte udfordring klart: virksomhederne havde brug for arbejdskraft, mens færre unge søgte de uddannelser, der kunne føre til flere faglærte.
Virksomheder, investeringer og lokal vækst
DI oplyste, at flere virksomheder flyttede til Hillerød og udvidede, og at antallet af private arbejdspladser var steget. Oplysningen gav et billede af en kommune, der fortsat tiltrak erhvervsaktivitet, selv om virksomhederne samtidig vurderede de trafikale rammer kritisk. For Hillerød Kommune betød det, at behovet for arealer, arbejdskraft og infrastruktur voksede i takt med etableringer og udvidelser.
Den lokale erhvervsudvikling blev derfor præget af to parallelle forhold. På den ene side var der efterspørgsel efter erhvervsarealer og tegn på flere private arbejdspladser. På den anden side var mobilitet og rekruttering identificeret som væsentlige begrænsninger. De to forhold kunne ikke behandles uafhængigt, fordi en virksomhedsetablering både krævede fysisk plads og adgang til medarbejdere, leverancer og kunder.
Kommunens udbud af arealer i Favrholm gav virksomheder mulighed for at overveje lokalisering i et område, som var tænkt til erhvervsbyggeri. Kommunens rolle var samtidig at håndtere byggesager, tilladelser og vejledning. Den kommunale erhvervsservice blev dermed en del af virksomheders beslutningsgrundlag, især når etablering krævede kontakt til flere kommunale fagområder.
September viste derfor ikke én samlet erhvervshistorie, men en kombination af vækstmuligheder og dokumenterede rammeudfordringer. Hillerød Kommune havde arealer og erhvervsservice, og virksomheder flyttede til eller udvidede. Samtidig viste DI’s rangering, at transportforholdene og adgangen til faglærte medarbejdere fortsat var centrale spørgsmål for den lokale erhvervsudvikling.
Erhvervslokaler og markedets udbud
Ved udgangen af september var der ifølge en markedsopgørelse 38 erhvervslokaler til leje i Hillerød. Opgørelsen omfattede kontorer, lager- og produktionslokaler, butikker, coworking- og mødelokaler. Den viste, at virksomheder havde flere typer lokaler at vælge imellem, men tallet beskrev et udbud på et bestemt tidspunkt og kunne ikke i sig selv bruges som mål for efterspørgslen.
For kontorlokaler blev den gennemsnitlige månedlige pris i september opgjort til 31.074 kroner mod 34.283 kroner i august, svarende til et fald på 9 procent. Produktion- og lagerlokaler blev opgjort til 29.060 kroner om måneden, uændret fra august. Butikslokaler lå på 56.005 kroner mod 59.339 kroner i august, et fald på 5 procent.
| Lokaletype | Antal lokaler | Gennemsnitlig månedlig pris i september | Ændring fra august |
|---|---|---|---|
| Kontor | 24 | 31.074 kr. | 9 procent lavere |
| Produktion/lager | 10 | 29.060 kr. | Uændret |
| Butik | 10 | 56.005 kr. | 5 procent lavere |
Prisopgørelsen gav virksomheder, der søgte lokaler i Hillerød, et konkret øjebliksbillede af udbuddet. Den viste samtidig forskelle mellem lokaltyperne: kontor- og butikslokaler havde lavere gennemsnitspriser end måneden før, mens produktion og lager var uændret. Opgørelsen indeholdt ikke oplysninger om beliggenhed, størrelse, stand eller lejevilkår, og den kunne derfor ikke stå alene ved vurderingen af et konkret lokale.
