Business i Hillerød: Virksomhedernes vilkår, grøn omstilling og lokal erhvervspolitik i fokus

AfNyheder om business

I maj 2026 var erhvervsdebatten i Hillerød præget af længerevarende udviklingsspor snarere end enkeltstående store nyheder. Lokale virksomheder forholdt sig fortsat til en kommune, der i landsdækkende målinger lå blandt de mindst erhvervsvenlige, samtidig med at større offentlige og kommunalt forankrede aktører arbejdede videre med planer for vækst, arbejdskraft og grøn omstilling. Billedet var derfor sammensat: kritiske vurderinger af rammevilkår stod side om side med investeringer og strategier, der havde betydning for virksomhedernes hverdag og fremtid.

Kort overblik

Set i bakspejlet på maj 2026 fremstod Hillerød som en kommune med tydelig befolkningsvækst og et erhvervsliv, der var tæt knyttet til kommunens rolle som regionalt center i Nordsjælland. Lokalt materiale beskrev fortsat Hillerød som en by i vækst, hvor blandt andet ungdomsboliger og nye boligområder havde været en drivkraft for længerevarende aktivitet inden for byggeri, håndværk og serviceerhverv.[4] For virksomhederne betød det et bredere lokalt marked, men også større pres på arealer, infrastruktur og kommunale prioriteringer.

Dansk Industri havde i deres seneste offentliggjorte undersøgelse placeret Hillerød Kommune blandt de lavest rangerede kommuner i landet, når det gjaldt erhvervsvenlighed.[2] Kommunen var rykket få pladser frem til en placering som nummer 81 ud af 91, men lå fortsat i bunden af ranglisten.[2] Denne vurdering dannede i maj 2026 en vigtig baggrund for dialogen mellem virksomheder, erhvervsorganisationer og kommunen om, hvordan rammerne for at drive virksomhed kunne forbedres.

Samtidig arbejdede kommunale og tilknyttede aktører videre med langsigtede planer for udvikling af service, infrastruktur og grøn omstilling. Hillerød Forsyning havde i sine strategipapirer slået fast, at selskabet ville være en drivkraft for en bæredygtig udvikling, der skulle gøre Hillerød Kommune til et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.[8] Denne tilgang var relevant for især energiintensive virksomheder, byggebranchen og andre lokale aktører, som var afhængige af stabile forsyningsløsninger og klare rammer for den grønne omstilling.

På den politiske side arbejdede Hillerød Kommune frem mod et budget for 2026-2029, hvor blandt andet kompetenceudvikling og serviceniveau blev justeret.[3] For erhvervslivet var det især interessant, at budgetmaterialet viste en planlagt nedskrivning af midler til kompetenceudvikling, hvilket potentielt kunne påvirke kommunens muligheder for at understøtte opkvalificering og samarbejde om arbejdsstyrken.[3] Samlet set var maj 2026 derfor præget af strukturelle spørgsmål om rammevilkår, snarere end enkeltstående spektakulære erhvervshistorier.

Erhvervsvenlighed og virksomhedernes vurdering

Dansk Industris analyser havde over en årrække givet et kritisk billede af Hillerød Kommunes erhvervsvenlighed, og dette bagtæppe prægede også situationen i maj 2026. I den seneste rangliste, som dækkede kommunernes rammevilkår, lå Hillerød Kommune som nummer 81 ud af 91 kommuner.[2] Dette indebar, at kommunen fortsat befandt sig blandt de ti dårligst placerede i landet, trods en mindre forbedring fra året før, hvor placeringen havde været nummer 86.[2] For det lokale erhvervsliv var det et klart signal om, at virksomhederne samlet set oplevede markante udfordringer i mødet med kommunen.

Selv om placeringen var lav, viste Dansk Industris materiale også, at der var områder, hvor Hillerød Kommune blev anerkendt af virksomhederne. I en tidligere pressemeddelelse havde DI peget på, at kommunen fortjente ros for indsatsen på arbejdskraftområdet, blandt andet gennem et stærkt samarbejde i regi af Nordsjællands fælles indsatser.[1] Denne positive vurdering af arbejdskraftindsatsen var vigtig for lokale virksomheder, der kæmpede med rekruttering og behov for kvalificeret arbejdskraft, fordi den indikerede, at kommunen i det mindste på dette felt var en aktiv medspiller.

DI’s samlede vurdering betød dog, at både kommunalpolitikere og embedsværk måtte forholde sig til, hvorfor Hillerød Kommune fortsat lå så langt nede på listen over erhvervsvenlige kommuner. DI pegede i sit materiale generelt på behovet for bedre service, mere smidige sagsgange og en styrket dialog mellem virksomheder og kommune.[2] For lokale virksomhedsejere, der havde aktiviteter inden for eksempelvis byggeri, detailhandel, service og videnserhverv, havde disse forhold stor betydning for, hvor hurtigt projekter kunne godkendes, og hvor forudsigelige rammerne var.

Debatten om erhvervsvenlighed havde også en regional dimension. Hillerød indgik i et Nordsjællandsk erhvervslandskab, hvor flere nabokommuner konkurrerede om investeringer, arbejdspladser og nye virksomheder. En relativt lav placering på en landsdækkende liste kunne derfor få konkrete konsekvenser for, hvor virksomheder valgte at etablere sig, når de sammenlignede kommuner. For Hillerød Kommune betød det, at enhver forbedring – selv en begrænset fremgang på få pladser – blev fulgt tæt, fordi den kunne være et tegn på, at samarbejdet med erhvervslivet bevægede sig i en mere konstruktiv retning.

Byvækst, bosætning og lokal efterspørgsel

Udviklingsmateriale om Hillerød beskrev byen som et lokalt vækstcentrum, hvor befolkningsvæksten havde været markant gennem en årrække.[4] Prognoser pegede på, at Hillerød ville nærme sig 60.000 indbyggere frem mod 2029, hvilket understregede, at der var tale om en kommune med stigende bosætning og flere borgere i arbejdsdygtig alder.[4] Denne udvikling havde direkte betydning for erhvervslivet, fordi den udvidede det lokale kundegrundlag for detailhandel, servicevirksomheder og en lang række mindre og mellemstore virksomheder.

Kommunens egne informationer understregede, at væksten i ungdomsboliger og nye boligområder var et centralt element i udviklingen.[4] For virksomheder inden for byggeri, anlæg og ejendomsudvikling havde dette skabt en relativt stabil efterspørgsel efter håndværksydelser, rådgivning og relaterede services. Samtidig betød flere studerende og yngre borgere i kommunen også øget aktivitet i detail- og oplevelseserhverv, hvilket igen styrkede grundlaget for nye konceptbutikker, caféer og lokale kulturtilbud.

Hillerød Kommunes rolle som administrationscenter – med rådhus, lokale myndigheder og en række regionale funktioner – havde også betydning for det lokale erhvervsliv. Kommunen var en stor indkøber af varer og tjenesteydelser og en vigtig samarbejdspartner i forhold til udbud, drift af institutioner og udviklingsprojekter. Denne position var med til at skabe en stabil efterspørgsel efter ydelser fra lokale leverandører og konsulenter, samtidig med at den gjorde kommunen til en central rammesætter for byens og erhvervslivets fysiske udvikling.

For at illustrere sammenhængen mellem befolkningsvækst og erhvervsmuligheder var det relevant at se på udviklingen frem mod 2029, som den fremgik af lokale beskrivelser:[4]

År Oplyst/fremskrevet indbyggertal Overordnet betydning for erhverv
2020 Ca. 50.000 indbyggere (angivet som grundlag for byvækst) Styrket lokal detailhandel og service, øget byggeaktivitet
2029 (prognose) Omkring 60.000 indbyggere[4] Udvidet kundegrundlag, pres på arealer og behov for infrastrukturtilpasning

For virksomheder betød disse tal, at Hillerød i stigende grad fungerede som et lokalt tyngdepunkt i Nordsjælland. Flere borgere og flere boliger gav mulighed for nye forretningsmodeller, men øgede også konkurrencen om lokaler, arbejdskraft og opmærksomhed. I maj 2026 var disse langsigtede bevægelser tydelige i kommunale materialer og lokale erhvervsfora, selv om de konkrete projekter ofte blev planlagt og besluttet over længere tidsforløb.

Grøn omstilling og forsyning som ramme for erhverv

Hillerød Forsyning havde en central rolle for både borgere og virksomheder, og i selskabets strategi og værdigrundlag blev det slået fast, at forsyningen ville være en drivkraft for den grønne og bæredygtige udvikling i området.[8] Visionen beskrev, at Hillerød Forsyning skulle bidrage til at gøre Hillerød Kommune til et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed ved at levere stabile og fremtidssikrede forsyningsløsninger.[8] For erhvervslivet var det vigtigt, fordi investeringer i vand, varme, energi og affaldshåndtering havde direkte betydning for virksomhedernes daglige drift og langsigtede planer.

I praksis betød den grønne retning, at virksomheder i Hillerød Kommune skulle forholde sig til krav og muligheder i tilknytning til blandt andet ressourceudnyttelse og energiomstilling. Når forsyningsselskabet arbejdede med at reducere miljøbelastningen og fremme cirkulære løsninger, skabte det både nye markeder og ændrede betingelser for eksisterende erhverv. For eksempel kunne krav til sortering, genanvendelse og energieffektivitet påvirke både omkostninger og forretningsmodeller, mens samtidig tilbud om rådgivning og samarbejde kunne understøtte lokale virksomheders udviklingsprojekter.

Strategien pegede også på en mere overordnet rolle, hvor Hillerød Forsyning skulle være en aktiv medspiller i den lokale udvikling, ikke blot en leverandør af teknisk infrastruktur.[8] Det havde betydning for erhvervslivet, fordi selskabet dermed blev en potentiel partner i innovationsprojekter, pilotforsøg og udviklingssamarbejder med fokus på bæredygtighed. I maj 2026 indgik disse temaer i den bredere diskussion om, hvordan Hillerød kunne positionere sig som en kommune, hvor grøn omstilling og erhvervsudvikling hang tæt sammen.

Samtidig lå der en forventning om, at grønne investeringer og nye standarder kunne styrke kommunens attraktivitet for virksomheder, der selv havde ambitiøse klimamål. Hvis forsyningen kunne tilbyde løsninger, der matchede virksomheders behov for dokumenterbare reduktioner i klimaaftryk, ville det kunne gøre Hillerød mere interessant for både etablerede virksomheder og potentielle tilflyttere. I maj 2026 var det en væsentlig del af det billede, som kommunale strategier og forsyningsaktører tegnede af den fremtidige udvikling.

Kommunale prioriteringer, budget og arbejdskraft

Hillerød Kommune arbejdede i foråret 2026 med budgetforslag for perioden 2026-2029, og i finansieringsforslaget fremgik det, at midlerne til kompetenceudvikling var udset til reduktion.[3] Det blev foreslået at nedskrive budgettet til kompetenceudvikling med 500.000 kroner fra 2026 og frem.[3] Ifølge budgetmaterialet ville dette indebære et lavere aktivitetsniveau på området, hvilket havde potentiel betydning for både kommunens egne ansatte og det samarbejde, der foregik med andre aktører om kompetencer og opkvalificering.

For lokale virksomheder var denne prioritering relevant, fordi kommunens indsats på uddannelse og kompetenceudvikling havde indflydelse på tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft og på kommunens evne til at indgå i partnerskaber om for eksempel voksen- og efteruddannelse. Når budgettet blev strammere, kunne det begrænse mulighederne for at udvikle nye projekter og undervisningsforløb, der var målrettet de behov, virksomhederne oplevede. I en kommune, hvor DI samtidig roste indsatsen på arbejdskraftområdet, var spørgsmålet derfor, om reduktionerne ville svække en af de styrker, virksomhederne havde peget på.[1][3]

Ud over kompetenceområdet omfattede budgetprocessen også andre prioriteringer, som indirekte berørte erhvervslivet, eksempelvis anlægsinvesteringer, vedligeholdelse af infrastruktur og serviceniveau i de dele af forvaltningen, der håndterede byggesager, miljøgodkendelser og andre erhvervsrelaterede sagsområder.[3] Selve detaljerne i disse områder lå i tekniske budgetbilag, men for virksomhederne var den overordnede pointe klar: de kommunale prioriteringer for de kommende år var afgørende for, hvor smidigt det ville være at drive virksomhed i Hillerød, og hvor hurtigt nye projekter kunne realiseres.

For at illustrere nogle af de kommunale prioriteringer, der havde betydning for erhvervslivet, kan de overordnede temaer sammenfattes således på baggrund af budgetmateriale og DI’s vurderinger:[1][2][3]

  • Reduktion i budgettet til kompetenceudvikling fra 2026 og frem med 500.000 kroner årligt, med lavere aktivitetsniveau som konsekvens.
  • Fortsat fokus på arbejdskraftindsats og samarbejde i Nordsjælland, som DI tidligere havde anerkendt som et styrkeområde.
  • Løbende prioritering af anlæg og service, som påvirkede sagsbehandlingstider, fysisk infrastruktur og dermed virksomhedernes rammevilkår.

I maj 2026 var disse forhold endnu ikke fuldt udmøntet i konkrete ændringer for virksomhederne, men budgetforslaget gav et tydeligt billede af den retning, Hillerød Kommune havde lagt for de kommende år. Virksomheder og erhvervsorganisationer kunne derfor bruge foråret til at påvirke de politiske beslutninger og argumentere for, at erhvervslivets behov skulle vægtes højt i de endelige budgetaftaler.

Strategiske fravalg og erhvervsprofil

Hillerød Kommunes erhvervsprofil blev i høj grad formet af tidligere politiske beslutninger, der fortsat havde virkning i 2026. Et centralt eksempel var kommunens strategi om ikke at sælge jord til nye datacentre, som var blevet besluttet flere år tidligere.[6] Ifølge en omtale af beslutningen havde Hillerød Kommune vedtaget en strategi, hvor kommunen sagde nej til nye datacentre ved at afvise at stille kommunal jord til rådighed for formålet.[6] Beslutningen var begrundet i blandt andet hensynet til arealanvendelse og ressourcer.

For erhvervslivet betød denne linje, at Hillerød i mindre grad konkurrerede om at tiltrække de meget store, energiintensive datacenterinvesteringer, som nogle andre danske kommuner havde valgt at satse på.[6] I stedet blev kommunens kapacitet og arealer målrettet andre typer virksomheder og byudvikling. Det gav et andet vægtpunkt i erhvervsprofilen, hvor lokal service, videnserhverv, offentlige funktioner og mere traditionelle erhverv fyldte relativt mere end digital infrastruktur i stor skala.

Kommunens strategiske fravalg havde også betydning for den grønne dagsorden. Datacentre kunne skabe arbejdspladser og investeringer, men krævede også betydelige mængder energi og køling. Når Hillerød Kommune afstod fra at sælge jord til denne type projekter, kunne det ses som led i en bredere prioritering af, hvordan ressourcer og arealer skulle bruges, herunder i forhold til ambitioner om bæredygtighed og lokal trivsel.[6][8] For andre virksomheder kunne det betyde, at konkurrencen om energikapacitet og bestemte arealer var mindre, end den ellers kunne have været.

På den måde var Hillerøds erhvervsudvikling i maj 2026 præget af en kombination af bevidste strategiske valg og de mere klassiske rammevilkår, som DI’s målinger og kommunens budgetter beskrev.[2][3][6] Der var ikke tale om en enkelt stor erhvervssatsning, men snarere om en række beslutninger, der tilsammen formede det lokale erhvervsklima. Virksomhedernes muligheder afhængte både af kommunens prioriteringer på arbejdskraft og service, af forsyningssektorens grønne ambitioner og af de fravalg, som politikerne havde foretaget i forhold til bestemte typer investeringer.

Kilder

Lignende indlæg